STORT UDVALG I LAMMESKIND

HalsnÆs PelsfÅR

Halsnæs Pelsfår ligger på det idylliske Halsnæs i Nordsjælland. Vi har et lille husmandssted, hvor vi holder får. Racen hedder Gotlandske Pelsfår og stammer oprindeligt fra Sverige. Det er nogle utroligt smukke dyr med krøllet pels i grå nuancer.

Lammene fødes i april-maj og hele sommeren lever de af græs og modermælk. Vi sælger slagtelam i oktober.

I vores gårdbutik sælger vi garn fra egne dyr og uldgarner fra danske leverandører. Vi har også en masse forskellige plaider. Strikkede trøjer og bluser, skindveste i vaskbare lammeskind og tibetlam. Sjaler i vævet uld og strikkede i uld og mohair. Vi har også ponchoer og slag i uld. Strikjakker med vindtæt foer. Huer, vanter og selvfølgelig sokker. Krammedyr af forskellig art i lammeskind med uldfyld. Hjemmesko i filt, uld og lammeskind. Huer i uld og skind, vanter, luffer, pandebånd.